So far - So good!

60 Kg. lettere – men stadig den samme?

Jeg har siden mit seneste blogpost, modtaget noget der minder om 300 beskeder, som oftest omhandler det samme. Jeg prøver nedenunder at besvare de mest stillede, på bedste vis. Tak for alle jeres søde ord, de betyder mere end i aner! – highfive!

Hvordan har du gjort?
– Jeg har givet den mega gas i træningscenteret. I starten trænede jeg to gange i døgnet. Fra 5-6:30 og fra 16-18. Men det gik jeg død i, og mine træninger blev til sidst ikke seriøse. Det er nu erstattet med 1-2 timers daglig træning, når det passer ind i løbet af min dag. Træningen er for mig et frirum, og når jeg bliver fyldt op af; arbejde, skole, eller mennesker… ;).. så tager jeg ned og træner. Der kommer jeg af med mine frustrationer, jeg bliver glad i kroppen og sindet, og får det generelt bare pisse godt. Indtil for ca. 1 1/2 mdr. Siden – havde jeg kun et fokus på kosten, når det kom til hvad jeg spiste. Det betød at jeg bare tænkte mig om, men også at jeg fik for lidt mad, fordi jeg til sidst næsten blev bange for at spise – “for hvad nu hvis mit vægttab gik i stå?!” – det gjorde det.. fordi jeg smadrede min forbrænding, ved ikke at spise nok mad. Jeg endte med at få hjælp fra Søren Falby. Han har hjulpet mig, både med træning og kostprogram. Nu spiser jeg 7 gange i døgnet – jeg får ca. 1800 kcal. Og træner 6-7 gange om ugen. Jeg har fået et rigtig godt forhold til både kost og motion, og Intet er forbudt. Jeg taber mig stadig hver uge – både på vægten, men især også i cm. – hvilket må betyde, at det her i hvert fald virker rigtig godt for mig.

Kan jeg tabe mig lige så meget?
– Jeg tror på at alle kan tabe sig, hvis de virkelig vil det. Det er ikke nemmere for nogle, end det er for andre, og jeg kan blive så irriteret, når nogle negligere hvor hårdt det egentlig kan være i perioder. Et vægttab er et valg hver evig eneste dag, resten af ens liv. Jeg ved, at nogle er i stand til at tabe sig på andre måder end jeg f.eks. er. Min far er eksempelvis i stand til at tabe sig, i de perioder hvor han indtager store mængder af kulhydrater, i form af bl.a. Pasta og toast. – en dag på den “diæt” og jeg ville have taget 5 kilo på. – jeg skal holde mit fokus på store og gode proteinkilder samt grønt – så ved jeg, at jeg taber mig. – samtidig med det, er motionen altafgørende for mig, og jeg havde aldrig været i stand til at tabe mig uden. Men jo – alle kan tabe sig.

Hvordan gør jeg?
– Igen – du er nødt til at finde din egen vej, og lad være med at lytte til alle omkring dig, eller til ude og hjemmes nye kur hver uge – been there – og det virker i hvert fald ikke for mig. Find den træningsform der virker for dig. Jeg har altid troet jeg fungerede bedst til holdsport, men jeg fungere meget bedre, når jeg bare styrketræner helt alene med mit headset i ørerne. Find det mad der gør dig glad, og som samtidig kan forbedredes. Sæt dig ind i kalorier, kulhydrater, proteiner og fedt – og få evt. En til at hjælpe dig med at sammensætte det, som fungerer bedst for dig. Du kan sagtens opnå de resultater du gerne vil, uden at gøre ligesom alle andre.

Er du stadig den samme, som du var dengang?
– slet ikke. Jeg er nok inderst inde blevet hende, jeg inderst inde altid har været. Men nej, det er ikke den samme “person” folk møder. De møder det samme hylster – nu 7-20 str. For stort … men det er en helt anden person. Jeg er blevet oprigtig glad, jeg ser ikke mig selv som værende mindre værd, eller som en som ikke fortjener noget. Jeg har en meget større accept af, hvem jeg egentlig er, og tror også på, at jeg nok skal opnå alt det jeg gerne vil. Sådan et billede, havde jeg aldrig haft af mig selv for et år siden. Der havde jeg aldrig troet at jeg ville have så mange skønne mennesker i mit liv, som stille og roligt er dumpet ind i det – de seneste par mdr. Jeg vågner lidt mere glad og tilfreds for livet hver dag… og finder mig ikke i hvad som helst. Jeg rykker tættere og tættere på, at være den bedste udgave af mig selv – hver dag.

Er det virkelig dig på alle billederne?
– Det er mig ja. Jeg har vedhæftet flere billeder nedenunder.

5ffc5a_13ed87cde2b5430fbdd9ecc4d19c3e35mv2_d_2048_2048_s_2 5ffc5a_000afdadae504d7ca9fc4d49aa4ffc7cmv2_d_2048_2048_s_2 5ffc5a_958738bb1d4940ee99c708259c966e9cmv2_d_2048_2048_s_2 5ffc5a_f2aaadb554b2499ca30fbe5769a24ad3mv2_d_2048_2048_s_2 5ffc5a_ee2549b33eec467d8acc9472d7d92caemv2_d_2048_2048_s_2 5ffc5a_e96f70a7b7ad4ae29229d7ea4a2439abmv2_d_2048_2048_s_2 5ffc5a_0bc25da8a02a48689d810eb693d7e205mv2_d_2048_2048_s_2

Er du tilfreds med din krop?
– Langt fra. Men jeg bliver det forhåbentlig en dag. Jeg skal lige have fjernet noget hud, og tabt mig nogle yderligere kilo – så tror jeg at jeg er ved at være der 😉Hvad er det sværeste?
– Det i sig selv at tabe sig er møg hårdt… det er svært at holde fast i ens rutiner, hvis man først har et par dage “ved siden af” … men noget af det sværeste for mig, har været andres syn, på det jeg fortager mig. Efter jeg har gennemgået den her store forandring, er jeg næsten stoppet med at lytte til, hvad andre siger til mig. For så syntes nogle at jeg skal stoppe med at tabe mig, at jeg spiser mærkeligt, for lidt, for meget, for sundt eller for usundt. Så må jeg ikke spise for mange æg, så må jeg ikke indtage hverken sukker eller sødestoffer… så er mit træningsprogram forkert, så er min rækkefølge at lave øvelserne på forkert, så er tidspunktet jeg træner på ikke holdbart … og igen STOP! – jeg gør det på min måde – det virker fint for mig… og det er det vigtigste. Men derfor kan folks konstante kommentarer, helt sikker stadig være svært at sortere oppe i mit store hoved, for nogle gange begynder jeg at tro på at de har ret… 😂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

So far - So good!