Længsel efter bobler.

Kan man tabe et menneske?

dsc_0013

1 meter og 2 centimeter. 1,02 m. 102 centimeter. 1020 millimeter. Så meget har jeg tabt mig – om maven alene! I sidste uge rundede jeg, et vægttab på 60 kilo, hvilket svarer til et menneske. Et menneske – prøv lige at sige den sætning højt?! “Jeg har tabt hvad der svarer til en menneske”!

Det er ikke alene vanvittigt at skrive, det er for mig også urealistisk, at jeg står der i mit liv, hvor jeg står nu. For hold nu op hvor har jeg udviklet mig. De sidste 8 måneder, har vendt op og ned på mit liv, på mange forskellige områder og måder. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle komme så langt i mit vægttabsforløb, for jeg plejede altid at give op. Denne gang har jeg dog være så opsat på, at det hele nok skulle lykkedes. Det ved jeg at det gør. Det er ikke længere end mulighed at give op.

Jeg har aldrig været så robust psykisk, og jeg har fysisk aldrig været i bedre form eller længere nede i vægt, og jeg har aldrig før følt helt ind i mit hjerte, at jeg er på mere på rette kurs, end jeg er lige nu. Livet er sku egentlig meget fedt!

Det at gennemgå så stort et vægttab som jeg er igang med, er til tider rigtig hårdt.

Det skal ikke lyde som klynk OVERHOVED! – jeg har valgt det selv. Efter at det er blevet en livsstil, det med at få trænet hver dag, gå lange ture, spise sund mad (95% af tiden 😉 ) og samtidig bare få det så godt på alle måder, har jeg måtte konstaterer at det er det hele værd. Det med “at man skal være klar” for at kunne tabe sig, syntes jeg simpelthen er en stor gang BULLSHIT! Der kommer ikke lige pludselig en lille fe med tryllestøv, i form af ren motivation, og så er du er klar til dit nye liv. Sådan fungerer verden desværre ikke. Det handler om valg, men i lige så stor grad fravalg.

Jeg glæder mig til at komme helt ned i vægt, til der hvor jeg gerne vil være. Få fjernet mit overskudende hud, så det heller ikke længere er et problem, selvom det ikke er særlig slemt, i forhold til hvor meget jeg har tabt mig.

Det er en vanvittig tanke, at jeg har tabt min egen mor i vægt. Det er urealistisk. Lige så vildt syntes jeg det er, at jeg nu har tabt en meter om min mave, for jeg er jo ikke engang færdig endnu. Jeg glæder mig så meget til at skulle ud og flyve, igen her til sommer. Nu skulle jeg nemlig gerne kunne stramme bæltet, istedet for at udvide det maks, og så bare lukke det, i håb om stadig at kunne trække vejret. Det er de små ting der tæller, når man har vejet 142,5 kg. – Det her er en af dem.

Jeg logger af – er nødt til at finde mig lidt Ben&Jerrys på den her alt for lækre aften! 😉

-Simone Cato

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længsel efter bobler.