I krig, kærlighed og på sociale medier.

Man kan tude eller man kan handle.

billede1

Overskriften må være en af min absolut yndlings-repliker! “Man kan tude eller man kan handle!” – Det kommer vidst fra en af de sidste Anja&Viktor film, og handler for mig om, at man nogle gange bare skal tage springet, og kæmpe for ens drømme. Jeg har i en lang periode af mit liv, været god til at sidde i offerrollen, sætte mig ned og tude, været “jamen, hvad så mig mig?!”-agtig, men dog uden at syntes at det på noget tidspunkt har været nogle andres skyld, end min egen. Det var hårdt at gennemgå den process, hvor jeg skulle indse at det ikke nyttede noget. Jeg fik intet ud af, bare at sidde og tude og syntes verden var uretfærdig, for den eneste der kunne ændre min verden, var mig selv. Jeg havde selv valgt min uddannelse, jeg havde selv valgt mine venner og kammerater, og det var mit egen valg, at stå op hver dag, og æde mig i hegnet.

Jeg tror at mange godt ved hvad de vil, de ved bare ikke hvordan de skal gøre det, eller også orker de det bare ikke.

Det er hårdt at ændre vaner, fordi det føles nemmere, at gøre det man altid har været vandt til. Uanset om det kommer til vægttab/livsstil, eller til uddannelse/karrierer. For mig har det dog været det hele værd. Jeg går på den uddannelse, som matcher min fremtid bedst muligt. Jeg har privat udviklet mig enormt i løbet af det sidste halve år, og har virkelig fået opbygget et sundt fundament af relationer, som jeg ønsker at have i min fremtid. Rent professionelt, er jeg endelig begyndt at have en form for plan. Jeg har længe haft en masse muligheder, men har ganske enkelt været bange for at rykke på det. Men “man kan tude eller man kan handle” og jeg kan derfor pr. d.d. kalde mig selv for virksomhedejer. Det kan alle jo komme til 😉 – men jeg syntes stadig det er mega fedt!!!

Jeg har ønsket at gøre det længe, og i takt med at jeg bevæger mig ind i blogger/youtube verdenen, føltes det bare som det rigtige at gøre! Det skaber en masse flere muligheder for mig, og kommer til at gøre mange ting nemmere. Men med en titel følger ansvar, og der er naturligvis en masse ting, som jeg skal til at holde styr på. Det skræmmer mig dog overhoved ikke, da jeg har forberedt mig på det her, i længere tid end nogen kan forestille sig. Nogle gange tror jeg det er godt, at man bare springer ud i det. Det er altid fornuftigt at have en overordnet plan, men også at lærer af processerne undervejs. Jeg glæder mig til at give jer en mere dybdegående update omkring, hvad jeg foretager mig for tiden, for jeg glæder mig bare helt latterligt til, at det hele endelig kører!

God Tirsdag!

Simone Cato

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I krig, kærlighed og på sociale medier.