Sommerferie!

Er du lykkelig?

Det hårdeste spørgsmål, jeg nogensinde har fået stillet er:

Er du overhoved lykkelig?

Den hårdeste misforståelse jeg er blevet udsat for, er at Instagram gjorde mig glad. Det gjorde det ikke, og det gør det til tider stadig ikke. Jeg bliver ikke lykkelig af at have mange følgere. Jeg bliver ikke glad af at få mange likes, og søde kommentarer varmer ikke i mit hjerte, hvis det komme fra folk jeg ikke kender. Da jeg brugte allermest tid på Instagram og Facebook, voksede min plads på de sociale medier. Det samme gjorde min depression. Jeg havde det simpelthen så skidt, at jeg en dag vågnede og var i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig var i stand til at trække vejret mere. Det gjorde mig ikke lykkelig, selvom jeg virkede begejstret hver gang jeg havde fået 10.000 nye følgere. Men på daværende tidspunkt følte jeg, at det var det eneste jeg kunne finde ud af. Jeg havde ædt mig selv op på en kampvægt på 142 kilo. Jeg gik på et studie, jeg ikke gad at studerer. Jeg brugte størstedelen af min dag i min seng, og snakkede egentlig kun med min familie. Da jeg blev stillet spørgsmålet “er du egentlig lykkelig” – kunne jeg kun svare “njaaa – man er vel aldrig helt lykkelig?” – lidt trist egentlig. Her sidder jeg…. 2 år efter, med alle min drømme, som faktisk er ved at komme til virkelighed. Jeg har fået nogle dybt fantastiske mennesker ind i mit liv. Jeg studerer en af de ting jeg har drømt om. Jeg vågner hver dag og føler mig elsket. Jeg har tabt mig 60 kilo.

Jeg nærmer mig stadiet af lykkelig. Alt er godt, mit liv er lækkert! – High five herfra!

-Simone Cato

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferie!