Favoritter - Hårprodukter.

Derfor startede jeg som selvstændig.

Jeg elsker at lave noget nyt hver dag. Jeg dur ikke under uduelig ledelse. Jeg har altid hadet gruppearbejde, fordi de fleste og hårdeste opgaver altid lander hos mig. Jeg arbejder hellere hårdere i perioder, for at kunne slappe mere af resten af tiden. Jeg arbejder bedst alene. Jeg elsker at jeg kan vælge til og fra, ud fra hvilke opgaver jeg syntes lyder spændende.

Dette er vel overordnet set, de bedst beskrevne argumenter jeg er i stand til at komme med. Jeg tager i pricippet kun min nuværende uddannelse (færdig juni 19) – fordi jeg i tilfælde af at skulle arbejde hos en virksomhed, gerne vil have et stykke papir på at jeg kan de ting jeg siger. Jeg har arbejdet med al mekanik bag de sociale og digitale medier de sidste 5 år. Jeg har allerede arbejdet med flere store virksomheder, og begyndte i slutningen af 2018, faktisk at tro på at jeg kunne leve af min hobby.

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke længere selv har det store behov for at bruge de sociale medier. Når jeg opnår noget jeg har sat mig for, mister jeg tit interessen. Mit mål var at opnå 200.000+ følgere. Da jeg nåede det mål, følte jeg slet ikke samme passion for min profil. Jeg har altid elsker mekanikken og alt det der ligger bag ved. Jeg elsker at tilpasse kampagner ud fra algoritmer, målgrupper, content, reklamevideoer, fede billeder, unikke tekster, events, SEO osv. Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at se alt fra små selvstændige firmaer vokse og skabe mersalg via de sociale medier, til de store virksomheder der lykkedes med event og kampagner med influencer – og sidst men ikke mindst de private profiler, hvor jeg hjælper folk til at vokse, blive influencers og komme under et management.Da jeg begyndte at skrive i bunden af mine facebook opslag, at ingen opgaver er for små, kom der rigtig gang i efterspørgslen på mine ydelser. Men jeg elsker alle opgaver – store som små. Jeg tager ikke en opgave ind, hvis ikke jeg føler der er en god kemi imellem kunden og mig. Det skal være godt, for så ender projektet som regel med at ende med et federe slutprodukt.

Jeg elsker at se folk lykkedes med det de gerne vil, og jeg elsker at jeg kan vejlede, rådgive og hjælpe dem igennem det. Jeg elsker at være selvstændig, fordi jeg aldrig har følt at jeg skulle noget andet, og fordi jeg ved at kæmpe er ved at få det hele til at lykkedes.

Står du og mangler hjælp til dine private profiler eller din virksomhed? – Kan du altid kontakte mig på simonecato@hotmail.com

DBH. Simone Cato

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritter - Hårprodukter.