Økoladen

Er du ikke bare lykkelig nu?

Det sværeste er ikke at tabe sig. Det sværeste er, at jeg på trods af et vægttab på over 50 kg. stadig ikke er færdig.

Jeg mangle 27 kilo for at være i mål. Jeg føler mig lykkelig omkring mange ting. Jeg er snart færdiguddannet, der er kunder i min virksomhed, jeg bor sammen med verdens bedste kæreste – der på trods af mit kaos, altid er der for mig. Jeg har ingen grund til at føle mig ulykkelig (hvilket jeg heller ikke gør), men for første gang, følte det som om at der er langt i mål. – Billedet med skriften december oppe over, er et klart billede inde i mit hoved. Her vil jeg være i mål.

Tilbage i august 2017, vil jeg have givet ALT jeg ejede og elskede for, at være der hvor jeg er lige nu. Med de mennesker, med mit job, med mit vægttab – med ALT.

Det har ikke gjort mig lykkelig at tabe mig, for jeg kan ikke mærke glæde over noget, som jeg ikke føler jeg helt har opnået endnu. Jeg er kommet langt og det er jeg glad for, men jeg har stadig langt til mål. Jeg har bare måtte bruge i aften på at love mig selv, at det bliver det hele værd ikke at give op. Jeg ville aldrig tillade mig selv, at jeg behandlede min krop lige så slemt som jeg gjorde dengang. Det fortjener hverken den eller jeg. Den bevægelsesfrihed og den lykke det ligger i at købe “normalt” tøj, samt den glæde jeg nogle dage kan have ved min krop – vil jeg ikke bytte for frie mængder chips og frysepizza! – Det er simpelthen ikke det værd.

Min enorme overvægt dengang, skyldes en blanding mellem selvhad og en form for sygelig trang til kontrol. Jeg kan huske, at hvis jeg syntes livet var hårdt eller nogle mennesker havde gjort mig enormt ked af det, så tænkte jeg at “maden kan jeg stadig kun styrer selv”. INGEN kunne røre mig og jeg spiste altid til jeg var dårlig, for så kunne jeg slet ikke mærke hvor ked af det jeg var. Jeg skjulte tit hvor meget jeg egentlig spiste – og hvor lidt jeg til gengæld lavede. Det at leve et normalt aktivt liv har først været en del af mit liv det seneste 1 1/2 år. Jeg lever forholdvis sundt, og skal bare tilbage og overholde min diæt fuldstændig. For det er kun når jeg træner hver dag og overholder min diæt, at jeg ser de resultater jeg ønsker. Jeg har stadig brug for kontrol. Hvis jeg selv kunne kontrollere min kost og aktivitet, var jeg aldrig endt med at veje 148,5 kg.

Jeg er lykkelig – men jeg fortjener at blive endnu lykkeligere. Jeg fortjener at blive slank – for jeg fortjener lige så vel som alle andre – at opnå det i livet jeg gerne vil.

Simone Cato

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Økoladen